CMAS ønsker at være dykkernes verdensorganisation, der organiserer sportsdykkerforbund fra mere end 100 lande. Organisationen blev grundlagt i 1959 af bla. J.Y. Costeau. Organisationen har I dag udstedet mere end 3,5 millioner certifikater over hele verdenen. I Danmark er CMAS repræsenteret gennem Dansk Sportsdykker Forbund. CMAS er et anerkendt internationalt certifikat som du kan anvende i hele verden. Certifikatstrukturen er bygget op omkring et stjernesystem hvor antallet af stjerner fortæller noget om dit uddannelsesniveau.

IANTD/IAND blev grundlagt i 1985 af Dick Rutkowski som den første organisation der tilbød tekniske dykkeruddannelser. IANTD er en kommerciel uddannelses organisation med hovedsæde i Miami, og tilbyder i dag alt fra almindelig openwater uddannelse til trimix og samtlige rebreather uddannelser. IANTD er i dag verdens næst største tekniske uddannelses organisation med mere end 70.000 udstedte certifikater. I Danmark er IANTD repræsenteret gennem et antal facility og enkeltstående instruktører.

Divers Alert Network (DAN) er en international 100% medlems- og sponsorstøttet organisation for dykkersikkerhed, og er den største organisation for sportsdykker i verden. Siden 1980 har DAN´s fornemste mål været at øge dykkersikkerheden for alle sportsdykkere.
DAN opfylder dette mål ved at give medicinsk rådgivning til skadede dykkere, ved indsamling og analyse af data vedrørende skader og dødsfald, ved at opfordre til uddannelse og ved at tilbyde medlemmerne forsikring, som dækker transport og behandling ved dykkerulykker. Medlemmerne har desuden mange værdifulde fordele ved dykning og rejser i udlandet.
DAN´s indsats støttes af et netværk af læger, trykkammerenheder, dykkerinstruktører, butikker for dykkere,uddannelsesorganisationer, klubber og producenter af udstyr til dykning.